-
1 pingla
I substantiv1. bjælde2. smuk og sexet pige (hverdagssprog/slang)Slangord på p för flicka är bl.a.: pingla, pringla, pinuppa, puma
3. telefonsamtale (hverdagssprog/slang)Slå en pingla till mig när du är klar!
Ring lige til mig, når du er færdig!II verbum1. klinge, ringe, kimeVi pinglade på dörrklockan, men ingen öppnade
Vi ringede på døren (dørklokken), men ingen åbnede3. telefonere (hverdagssprog/slang) -
2 pingla
I substantiv1. bjælde2. smuk og sexet pige (hverdagssprog/slang)Slangord på p för flicka är bl.a.: pingla, pringla, pinuppa, puma
3. telefonsamtale (hverdagssprog/slang)II verbum1. klinge, ringe, kimeVi pinglade på dörrklockan, men ingen öppnade
Vi ringede på døren (dørklokken), men ingen åbnede
-
3 ringa
I verbum1. ringe, telefonereRing (upp) Göranssons, är du snäll!
Vær sød og ring til G's!Telefonen ringde hela dagen i går. Familj och vänner ville gratulera (gratta) oss
Telefonen ringede hele dagen i går. Familie og venner ville gratulere os2. ringe, klinge (lyde fra klokker og lign.)Kirkeklokkerne ringer, når der er begravelse3. bruges i upersonlige konstruktioner/udtrykDet ringer, det ringer till gudstjänst, det ringde på dörren, det ringde i öronen
Det ringer, det ringer til gudstjeneste, det ringede på døren, det ringede i ørerneSærlige udtryk:II adjektivDet ringer in (t.ex. till första lektionen)
1. ringe, fattig, ubetydeligM. har slet ingen chancer hos T.III verbum1. udringe, lave en halsudskæring (håndarbejde, tekstiler m.m.)Klänningen ska ringas lite mer i halsen, tycker jag!
Kjolen skal være lidt mere udringet, synes jeg! -
4 klocka
I substantivKirkeklokkerne i R. (kendt kirke i Stockholm)
Jeg plukkede klokkeblomster og margeritter til min 'midsommerkrans' (blomsterkrans til håret)
Uret taber tid, går bagefter
Vi ringede på, men ingen lukkede op
damklocka; dörrklocka; väckarklocka
dameur; dørklokke; vækkeur
Vide hvad klokken er slået, forstå hvad der er i vente, hvor galt det står til
Gå tilbage i tiden; Være bagstræberisk
Det lyder ikke bekendt, der falder ikke nogen tiøre
Nogen skal dø eller forlade sin stilling, sit opdrag m.m.
Klockan är bara barnet!
II verbumKlokken er jo ikke så mange!
1. måle tidAtt löpa 100 meter utan att klocka (bli klockad) gjorde jag ofta när jag var ung
At løbe 100 meter uden at måle tiden gjorde jeg tit, da jeg var ung
-
5 klocka
I substantivKirkeklokkerne i R. (kendt kirke i Stockholm)Jeg plukkede klokkeblomster og margeritter til min 'midsommerkrans' (blomsterkrans til håret)Uret taber tid, går bagefterVi ringede på, men ingen lukkede opSammensatte udtryk:damklocka; dörrklocka; väckarklocka
dameur; dørklokke; vækkeurSærlige udtryk:Vide hvad klokken er slået, forstå hvad der er i vente, hvor galt det står tilGå tilbage i tiden; Være bagstræberiskDet lyder ikke bekendt, der falder ikke nogen tiøreNogen skal dø eller forlade sin stilling, sit opdrag m.m.Klockan är bara barnet!
Klokken er jo ikke så mange!II verbum1. måle tidAtt löpa 100 meter utan att klocka (bli klockad) gjorde jag ofta när jag var ung
At løbe 100 meter uden at måle tiden gjorde jeg tit, da jeg var ung -
6 kontakt
substantiv1. kontakt, mulighed for kommunikationDu er blevet bedt om at kontakte din familie i S. (S., by i sydligste Norrland)
3. nogen som det er nyttigt/praktisk at kendeDe fleste af mine forretningsforbindelser findes i T.
Klorhaltiga rengöringsmedel - undvik kontakt med huden!
Klorholdige rengøringsmidler - undgå kontakt med huden!
knäppkontakt; stickkontakt; väggkontakt
knapkontakt; stikkontakt; vægkontakt
Holde kontakt med nogen, fortsætte med at skrive, maile, ringe til nogen
Komma i kontakt med någon/något
Komme i kontakt med nogen/noget, få forbindelse til nogen/noget
Have god kontakt, forstå hinanden, komme godt ud af det med hinanden
-
7 kontakt
substantiv1. kontakt, mulighed for kommunikationDu er blevet bedt om at kontakte din familie i S. (S., by i sydligste Norrland)3. nogen som det er nyttigt/praktisk at kendeDe fleste af mine forretningsforbindelser findes i T.Klorhaltiga rengöringsmedel - undvik kontakt med huden!
Klorholdige rengøringsmidler - undgå kontakt med huden!Sammensatte udtryk:knäppkontakt; stickkontakt; väggkontakt
knapkontakt; stikkontakt; vægkontaktSærlige udtryk:Holde kontakt med nogen, fortsætte med at skrive, maile, ringe til nogenKomma i kontakt med någon/något
Komme i kontakt med nogen/noget, få forbindelse til nogen/nogetHave god kontakt, forstå hinanden, komme godt ud af det med hinanden -
8 efter
I ubøjeligt adjektiv1. dum, tumpet, ubetydelig (hverdagssprog/slang)II præpositionElsa er ikke dum, men en smule tungnem
1. efter (modsat før), senere end2. om rækkefølge, bagvedNæst efter P. er det min tur
Alfabetet slutar med Å, Ä, Ö - obs! Ä och Ö kommer efter Å
Det svenske alfabet slutter med Å, Ä, Ö - obs! Ä og Ö kommer efter Å
3. langs med4. i udtryk for at sige at man tar hensyn til noget/følger noget (fx regler)5. i udtryk for at sige, at man gerne vil have noget (fx lede/længes/ringe efter)S. holder udkig efter terrorister i skolerne
Timma efter timma, dag efter dag, månad efter månad m.m.
III adverbiumTime efter time, dag efter dag, måned efter måned m.m.
1. efter, bagud, tilbage m.m.IV konjunktionTænke sig om, før man svarer
1. efterEfter att biljetterna delats ut, blev det rusning till sittplatserna
Efter at billetterne blev fordelt, kastede man sig over siddepladserne
-
9 efter
I ubøjeligt adjektiv1. dum, tumpet, ubetydelig (hverdagssprog/slang)Elsa er ikke dum, men en smule tungnemII præposition1. efter (modsat før), senere end2. om rækkefølge, bagvedNæst efter P. er det min turAlfabetet slutar med Å, Ä, Ö - obs! Ä och Ö kommer efter Å
Det svenske alfabet slutter med Å, Ä, Ö - obs! Ä og Ö kommer efter Å3. langs med4. i udtryk for at sige at man tar hensyn til noget/følger noget (fx regler)5. i udtryk for at sige, at man gerne vil have noget (fx lede/længes/ringe efter)S. holder udkig efter terrorister i skolerneSærlige udtryk:Timma efter timma, dag efter dag, månad efter månad m.m.
Time efter time, dag efter dag, måned efter måned m.m.III adverbium1. efter, bagud, tilbage m.m.Tænke sig om, før man svarerIV konjunktion1. efterEfter att biljetterna delats ut, blev det rusning till sittplatserna
Efter at billetterne blev fordelt, kastede man sig over siddepladserne -
10 försumma
verbum1. forsømme, negligereFörsumma sin hälsa, sin man, sina barn
Forsømme sit helbred, sin mand, sine børn
2. glemmeBarbro försummar aldrig att ringa och skriva till arvtanten på hennes födelsedag
B. glemmer aldrig at ringe og skrive til arvetanten på hendes fødselsdag
-
11 försumma
verbum1. forsømme, negligereFörsumma sin hälsa, sin man, sina barn
Forsømme sit helbred, sin mand, sine børn2. glemmeBarbro försummar aldrig att ringa och skriva till arvtanten på hennes födelsedag
B. glemmer aldrig at ringe og skrive til arvetanten på hendes fødselsdag -
12 nolla
I substantiv1. tallet 0, nul2. dum/kedelig/uduelig m.m. personA. er bare et lille ubetydeligt nul3. studerende der lige er begyndt på højskole/universitet (hverdagssprog/slang)Særlige udtryk:II verbum1. nulstille (hverdagssprog/slang)2. besejre en modstander (fx 6-0, 6-0 i tennis), ikke lave noget mål m.m. (sport, spil og leg)3. behandle yngre studerende nedladende eller tvinge dem til at lave pinlige ting (hverdagssprog/slang)4. mislykkes, ikke få nogen resultater overhovedetSærlige udtryk: -
13 reparera
verbum1. reparere, bringe i orden, udbedreHar du tid att reparera staketet eller ska jag ringa efter snickaren?
Har du tid til at reparere stakittet, eller skal jeg ringe til snedkeren? -
14 lite
I pronomen1. lidt, en ringe mængde og lign.II adverbiumLidt, noget, en smule
1. lidt, ikke megetF. er lidt for ung
Kör lite fortare, annars hinner vi inte!
Kør lidt hurtigere, ellers når vi det ikke!
Lugna dig lite!
Tag det lidt roligt!, Hids dig lidt ned!
-
15 häst
substantiv1. hest (zoologi m.m.)Rak i ryggen och fin hållning, Susanna sitter vackert till häst!
Ret ryg og flot holdning, S. sidder smukt til hest!Frustande hästar, galopperande hästar, skenande hästar
Fnysende heste, galopperende heste, løbske heste2. hestekraftHur många hästar har din pappas bil?
Hvor mange hestekræfter (hk) har din fars bil?3. legetøjshestVår gymnastiksal är liten, men det finns trapetser och romerska ringar, balansbommar och (gymnastik)hästar
Vores gymnastiksal er lille, men der er trapezer og romerske ringe, balancebomme og hesteSammensatte udtryk:draghäst; leksakshäst; rashäst
arbejdshest; legetøjshest; racehesthästansikte; hästrygg; hästspark
hesteansigt; hesteryg; spark fra hestSærlige udtryk:Lyve så stærkt som en hest kan rende, lyve rigtig megetSatsa på fel häst; Satsa på rätt häst
Holde på den gale (den forkerte) hest, handle ud fra forkerte forudsætninger; Holde på den rigtige hest, på noget som man senere bliver tilfreds medIkke kritisere (klage over) det man har fået gratis (som gave), ikke kritisk granske en gaveSætte sig på den høje hest, optræde nonchalant og overlegentÆde som et tærskeværk, spise uforbeholdent meget, grovædeStark som en häst (björn, oxe)
Meget stærk, stærk som en okse -
16 lite
I pronomen1. lidt, en ringe mængde og lign.Lidt, noget, en smuleII adverbium1. lidt, ikke megetF. er lidt for ungKör lite fortare, annars hinner vi inte!
Kør lidt hurtigere, ellers når vi det ikke!Lugna dig lite!
Tag det lidt roligt!, Hids dig lidt ned!Særlige udtryk: -
17 tji
ubøjeligt substantiv1. i udtryk der betyder noget ærgerligt eller skuffende/en lang næse/en umulighed m.m. (hverdagssprog/slang)Jag försökte mejla och ringa till honom, men det var tji!
Jeg prøvede at maile og ringe til ham, men det nyttede ikke!Særlige udtryk:Tji fick du!, Där fick du tji!
Der fik du en lang næse!, Der blev du vist skuffet!
См. также в других словарях:
§ 59. Replikgengivelse — (1) REPLIKTEGN Replikker, direkte tale, kan gengives med replikstreg (talestreg) eller anførselstegn eller uden brug af særlige repliktegn: Er De kommet noget til? spurgte betjenten. »Er De kommet noget til?« spurgte betjenten. Er De kommet noget … Dansk ordbog
Teufel — (s. ⇨ Teixel). 1. A mol muess ma m Teuffel uff de Wedel treta. – Birlinger, 1036. 2. All, wat de Düwel nich lesen kann (will), dat sleit he vörbi (oder: sleit he äwer). – Frommann, II, 389, 123; Eichwald, 346; Goldschmidt, 57; Kern, 1430. 3. Als… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
§ 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig — (1) MÅDESADVERBIALER Adverbialer der er dannet af adjektiver på ig eller lig, tilføjer t når de betegner den måde noget forholder sig på eller foregår på (jf. § 37. Betydningsforskel mellem t adverbialer og rene adverbier): Lyset bevægede sig… … Dansk ordbog
Arme (der) — 1. Allein der Arme thut unrecht und hat das Kalb ins Auge geschlagen. 2. An des Armen Barte lernt der Junge scheren. – Körte, 264. 3. An der Armen Truh wischt jedermann die Schuh. Holl.: Aan den arme will ieder zijne schoenen afwisschen.… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Nagel — 1. Ala Naela hala ni, noia Naela hala a ni. (Schömberg im Kreise Landeshut in Schlesien.) Alte Nägel halten nicht, neue Nägel halten auch nicht. 2. Alte Nägel halten nicht. 3. An den Nagel kann man alles hängen. (Warmbrunn.) In dem Sinne: Lerne… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
